Logo
Til forsiden

Hvem er vi?
Bevaring
Samlingerne
Indsamling/registrering
Bevaring
Magasiner
Udlån
Forskning
Formidling
Links
Logo
Linie
TØJHUSMUSEET | ORLOGSMUSEET | SKIBE PÅ HOLMEN | FLYVEVÅBENMUSEET

» Forside » Bevaring  » Magasiner


MAGASINER

Statens Forsvarshistoriske Museum har desværre ikke mulighed for at udstille alle sine samlinger i den nuværende udstillingsbygning, Chr. IV's Tøjhus. Museets samlinger rummer mange effekter, som ikke passer ind i de nuværende udstillinger. Dels er der mange effekter, som ikke kan udstilles, fordi de kræver et særligt lys og klima. Det gælder eksempelvis mange uniformer og faner. Og dels er der mange effekter, der ikke passer ind i de temaer, som udstillingerne dækker idag. Endvidere er Chr. IV's Tøjhus ikke velegnet til udstilling af store genstande som kampvogne, lastbiler og fly - dels fordi pladsen ikke tillader det, og dels fordi de vil stå i kontrast til de smukke renæssancerum. Endelig er det ikke alle effekter, som indsamles til museet med henblik på udstilling her og nu, men med henblik på bevaring for eftertiden.

Statens Forsvarshistoriske Museum arbejder på at få etableret velegnede magasiner med plads til både de nuværende men også til de fremtidige samlinger. Magasinerne skal have gode klima- og adgangsforhold, og det vil være væsentligt, at magasinerne bliver samlet ét sted, så adgangen til dem bliver lettere. Samtidig ønsker museet at kunne lave "åbne magasiner", så publikum så vidt muligt også kan få adgang til de genstande, som ikke er udstillet.

© Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 12.07.2011