
De samlinger, der i dag indgår i Statens Forsvarshistoriske Museum, stammer først og fremmest fra Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet.
Dele af Tøjhusmuseets samlinger kan føres tilbage til kongelige samlinger fra 1600-tallet. I 1838 blev "Den historiske Våbensamling" oprettet, og de kongelige samlinger indgik som et væsentligt element heri. I 1928 blev Tøjhusmuseet oprettet og Den historiske Våbensamling lagt sammen med en række andre genstandssamlinger med relation til særligt hærens historie. Det drejede sig bl.a. om prøvesamlinger fra militære myndigheder. Disse samlinger er lige siden blevet udbygget og suppleret med nye samlinger af f.eks. køretøjer.
Hovedhjørnestenen i Orlogsmuseets samlinger er den historiske modelsamling, der med omkring 400 numre afspejler 300 års skibsteknisk udvikling. Den rummer modeller af skibe, skibsudsmykning og mekaniske indretninger helt tilbage fra 1669 og er blandt de bedste i verden - på visse punkter endda unik.
Disse samlinger bliver til stadighed udbygget og suppleret gennem nyindsamling under Statens Forsvarshistoriske Museum.
Frederiksholms Kanal 29 · DK-1220 København K · Tel: 33 11 60 37 · Fax: 33 93 71 52 · EAN-nr.: 5 798 000 793 583
thm@thm.dk · © Statens Forsvarshistoriske Museum · Sidst opdateret 17.06.2010