
Forlag: Tøjhusmuseet
Serie: Tøjhusmuseets Skrifter
Anders D. Henriksen (red.):
Probermester Georg Wilhelm Von Bergens Våbenbog 1765-1800 (2. udgave).
Georg Wilhelm Von Bergen (1759-1842) afløste i 1791 sin far - Johan Wilhelm - i stillingen som probérmester ved Kronborg Geværfrabrik. Det var dengang Danmarks bedst lønnede bøssemagerembede.
Bogen indeholder bl.a. 23 håndkolorerede tegninger og beskrivelser af håndskydevåben og blankvåben fremstillet på geværfabrikken.
Skrift 19
København, 2005
Indb. 72 sider. Rigt illustreret
Pris: 100,00 kr.
Sven Egil Thiede:
Dansk søartilleri 1860-2004. Bind I og II.
Tøjhusmuseet har i 2004 udgivet et stort to-bindsværk om Dansk Søartilleri 1860-2004. Værket er skrevet af tidligere forsvarschef, Admiral Sven Egil Thiede. Udgivelsen er et led i museets arbejde på at skabe et overblik over anvendte skytstyper i Danmark gennem tiderne. Tidligere har museet udgivet bøger om Dansk Artilleri indtil 1600 og Dansk Artilleri i Napoleonstiden.
Værket gennemgår detaljeret og omhyggeligt, hvordan industrialiseringen og den teknologiske udvikling revolutionerede artilleriet i denne periode. Fra støbte, glatløbede forladekanoner ved periodens begyndelse over riflede bagladekanoner til højteknologiske, langtrækkende missiler. En udvikling, der har stræbt efter længere rækning, højere skudhastighed, større træfsikkerhed og øget effekt ved træfning af målet.
Bogen henvender sig i første omgang til artilleri- og militærhistorisk interesserede læsere med udførlige beskrivelser af materiel og teknik gennem tekster, oversigter, tegninger og billeder. Men bogen giver også et billede af, hvordan industrialiseringens militærteknologiske udvikling er blevet modtaget og implementeret indenfor Søværnet.
Skrift 18
København, 2004
Indb. 844 sider. Rigt illustreret
Pris: 250,00 kr.
Kim A. Wagner:
Snaphanelederen Svend Poulsen - en militærhistorisk biografi.
Synet på historien ændrer sig gennem tiden, men i den litterære tradition omkring "Gøngehøvdingen" Svend Poulsen er der en bemærkelsesværdig kontinuitet. Fra det 17 århundrede og frem til i dag er myten om "Gøngehøvdingen" og fortællingen om den historiske Svend Poulsen til stadighed blevet præsenteret som én sammenhængende fædrelandsfortælling. Denne historiografiske konsensus har gjort Danmarkshistorien en folkehelt rigere - på bekostning af de primære kilder og den historiske objektivitet.
Bogen her er et forsøg på at lade kilderne tale for sig selv og fremlægge dem uden skelen til nationale idealer eller patriotisk opbyggelighed - også selvom det måtte betyde at Carit Etlars romanhelt bliver hevet ned fra fiktionens piedestal. En række myter bliver således aflivet, men afløst af en mere nuanceret fremstilling af Svend Poulsens liv og virke som snaphaneleder i 1600-tallets Danmark.
Skrift 17
København, 2003
Indb. 104 sider. Illustreret
Pris: 100,00 kr.
Karsten Skjold Petersen:
Husarer i Roskilde. En garnison
og dens by 1778-1842.
Husarerne blev i 1700-tallet anset for den mest drabelige
afdeling i hæren. I Roskilde var man derfor ikke videre begejstrede, da byen
skulle være hjemsted for en nyoprettet husareskadron. Bekymringen viste sig
hurtigt at være velbegrundet. Ved ankomsten til byen opstod der sammenstød med
borgerne, og eskadronens premierløjtnant lod nogle borgere prygle. I en efterfølgende
ordveksling med borgmesteren brølede løjtnanten truende: "Ja, Borgerskabet! Borgerskabet! Diævelen skal gale i Jer! I skal
tracteres som Hunde!". Dernæst opstod der indbyrdes strid ved eskadronen,
og mindre end et halvt år efter ankomsten til byen, gjorde de menige husarer
mytteri mod deres overordnede. Dette var en meget alvorlig sag, som fik fatale
følger for nogle af de implicerede. Hvordan disse og andre sager spandt af,
kan man læse i denne nye spændende bog, der for første gang giver en
beskrivelse af dengang, hvor Roskilde var garnisonsby for de blå husarer. Bogen
kan med fordel læses af alle der interesserer sig for de civil-militære
relationer i perioden, og dens beskrivelser af bl.a. indkvarteringssystemet
gjaldt alle landets ganisonsbyer.
Skrift 16. Udgivet i samarbejde med Roskilde Museum
2003
Format 18 x 25 cm. Indb. 144 sider. Rigt illustreret
Pris: 100,00 kr.
Karsten Skjold Petersen:
Geworbne krigskarle. Hvervede soldater i Danmark 1774-1803
Indtil 1803 bestod den danske hær af en stående hvervet hær og en udskrevet
værnepligtig militshær af landsoldater. Soldaterne i
den hvervede, professionelle hær udgjorde rygraden i rigets forsvar, men har
hidtil været stedmoderligt behandlet i den officielle historieskrivning. En
stor del af de hvervede eller "geworbne" krigskarle var tyskere, og de
nationalromantiske historikere, der propaganderede for fædrelandskærlighed og
national stolthed, fremstillede et billede af de hvervede soldater som
drikfældige, tyvagtige, voldelige og upålidelige.
GEWORBNE KRIGSKARLE - HVERVEDE SOLDATER I DANMARK 1774-1803 tegner et
anderledes nuanceret billede af de hvervede soldaters liv og levned. Bogen
dækker årene fra 1774, da de første reformer blev iværksat, og frem til 1803,
hvor det blev bestemt, at hæren fremover skulle rekruttere ved udskrivning i
stedet for ved hvervning. På baggrund af omfattende arkivstudier påvises det,
at de hvervede langt fra udgjorde nogen homogen gruppe. Der var eksempelvis
stor forskel på at være hhv. menig, underofficer eller spillemand, ligesom der
var væsentlige forskelle på forholdene i provinsen og hovedstaden. I bogen kortlægges
hvem soldaterne var; hvor og hvordan rekrutteringen foregik, hvordan de blev
uddannet, udrustet, opstillet, garnisoneret og hvordan deres tjenestetid
formede sig - ikke bare med hensyn til de tjenstlige opgaver og pligter, men
også socialt og privat.
Skrift 15
2002
Format 18 x 25 cm. Indb. 399 sider. Rigt illustreret
Pris: 150,00 kr.
Michael H. Mortensen:
Dansk artilleri indtil 1600
Med udgivelsen af dette omfattende værk foreligger der for første gang en fremstilling om det tidligste danske artilleri. Bogen omhandler ikke alene artillerimateriellets udvikling, men tillige personellets vilkår, organisation og artilleriets anvendelse samt krigsførelsen.
Skrift 14
1999
Format 18 x 25 cm. Indb. 541 sider. Rigt illustreret
Pris: 200,00 kr.
Karsten Skjold Petersen:
Uniformsknapper i Den Danske Hær 1911-1997
Et enestående
opslagsværk for samlere og andre uniformsinteresserede. Bogen
beskriver, dels hver enkelt knap med oplysning om bl.a. våbenart/
afdeling, dels hvilke knapper de væsentligste uniformsgenstande
var forsynet med.
Skrift 13
1998
Format 18 x 25 cm. Indb. 86 sider. Rigt illustreret
Pris: 100,00 kr.
H.C. Wolter, H. Scheunchen, Ole L. Frantzen og Chr. Würgler Hansen:
Den danske Hær i Napoleonstiden 1801-1814
Bogen er et opslagsværk, der omhandler den danske hærs uniformering, organisation og bevæbning i den mest uniformsglade tid i Danmarks historie.
Skrift 12
1992
Format 19,5 x 25,5 cm. Indb. 286 sider. Rigt illustreret
Pris: 150,00 kr.
Egon Eriksen og Ole L. Frantzen:
Dansk Artilleri i Napoleonstiden. Forudsætninger og udvikling 1760-1814
En omfattende redegørelse for det danske sø- og landartilleri under Englandskrigene.
Skrift 11
1988
Format 18 x 25 cm. Indb. 530 sider. Rigt illustreret
Udsolgt
Finn Askgaard:
Probermester Georg Wilhelm Von Bergens Våbenbog
Skrift 10
København, 1978
Indb. 69 sider. Illustreret
Udsolgt.
Finn Askgaard:
Rustmester Christian Wilcken Kyhl, bøssemager og opfinder
Rustmester Kyhl's arbejde for den danske stat i napoleonstiden.
Skrift 9
1975
Format 17,5 x 24,5 cm. Uind. 148 sider
Pris: 20,00 kr.










