Rekonstruktion af fortiden.
Siden den engelske arkæolog Evans’ hårdhændede rekonstruktioner på Knossos har der i fagkredse floreret en skepsis overfor rekonstruktioner, selvom holdningerne svinger fra land til land og over tid. Man må imidlertid skelne mellem at rekonstruere
udelukkende på baggrund af nye materialer og rekonstruktion med udgangspunkt i bevarede originale materialer, f.eks. ruiner. Hvor det sidste næsten uundgåeligt indebærer en uoprettelig forandring af et kulturlevn, er det første anderledes harmløst.
På Tøjhusmuseet har dette uniformsprojekt da også givet anledning til diskussioner omkring det fagligt forsvarlige i at rekonstruere. Et ofte fremført argument imod rekonstruktion har været, at museers berettigelse er at samle på og
udstille originale genstande. Men hvad nu hvis man ønsker at fortælle en historie og ikke har originale genstande? Brugen af modeller accepteres for eksempel i vidt omfang, selvom disse i sagens natur er rene rekonstruktioner. Tøjhusmuseet har eksempelvis fået bygget en rekonstruktion af Christian 4.’s tøjhuskompleks,som det formodes at have set ud ved færdiggørelsen i begyndelsen af 1600-tallet.
Da der som nævnt ikke er bevaret hele uniformer fra den pågældende periode, stod Tøjhusmuseet overfor det simple valg enten kun at formidle samtidige afbildninger, eller at forsøge sig med rekonstruktioner, som har langt større anvendelsesmuligheder og fortællekraft i en udstilling.
Ved eksperimentel arkæologi har man i efterhånden mange år søgt at erhverve sig viden om fortidens bygninger, værktøj, våben, madlavning, skibe m.m. Ved at rekonstruere en arbejdsproces eller en fysisk genstand har man opnået en erfaring og viden, som aldrig kunne være tilvejebragt alene gennem teoretiske overvejelser. Dette gælder også ved rekonstruktion af uniformer, der giver enestående viden om pasform, materialer,farver o.s.v.
Projektet og kilderne.
Uniformsprojektet indebar som nævnt rekonstruktion af
otte uniformer på et år. Med udgangspunkt i nyligt erhvervede
forskningsresultater, om den danske hærs uniformer i perioden 1774-1803 [1],blev følgende uniformer valgt:
1774 menig husar
1774 husarofficer
1774 musketer af Oldenborgske geworbne Infanteriregiment
1774 grenader af Dronningens Livregiment
1774 officer af Lollandske Infanteriregiment
1789 musketer af Danske Livregiment
1789 grenader af Kronprinsens Regiment
1789 officer af Kronprinsens Regiment
Valget af de to husaruniformer skete bl.a. fordi Roskilde Museum i perioden 13. juni til 28. oktober 2003 viser en særudstilling, om dengang byen havde husargarnison. Et emne undertegnede har været dybt
involveret i. [2]
Den historiske dokumentation bag rekonstruktionerne, kilderne, bestod i kongeligt approberede tegninger og prøver på klæde,
officersportrætter, munderingsreglementer og andre uniformsbestemmelser samt bevarede uniformseffekter på Tøjhusmuseet og i udlandet. Antallet af originale genstande fra perioden, som er bevaret i Tøjhusmuseets samling, kan tælles på
én hånd. Det drejer sig om en uniformskjole model 1789 for menige af 1. Jyske Infanteriregiment, en grenaderhue model 1763 og en ringkrave for officerer model 1766. Alle våbnene er derimod bevaret.
I udlandet findes der bevaret mange uniformsgenstande fra perioden. Projektet indebar derfor studiebesøg på Armémuseet i Stockholm og Deutsches Historisches Museum i Berlin, der begge har store samlinger af originale genstande. I Berlin findes primært preussiske uniformer,hvilket er nok så interessant i en dansk sammenhæng, idet Danmark i store dele
af 1700-tallet efterlignede Preussen, når det gjaldt militære anliggender,herunder uniformer. Studiet af disse uniformer gav os ny og uundværlig viden om snit, materialernes struktur og detaljer.
De forskellige kilder bragte oplysninger om forskellige forhold.Munderingsreglementerne fortalte hvilke dele uniformen bestod af, samt omfanget og typen af materialer. Tegningerne afslørede farver og diverse detaljer. Materialeprøver og bevarede originaler viste tekstilernes struktur. De bevarede uniformsgenstande kunne endvidere give information om snit.
|
