Indledning.
Tøjhusmuseet gennemførte i foråret og sommeren 2000 en rekonstruktion af uniformer fra Oldenborgske geworbne Infanteriregiment, som de så ud i 1764. Baggrunden for projektet var etableringen af en skolerettet virksomhed på Kastellet i København. Tøjhusmuseets skoletjeneste har i samarbejde med kommandantskabet i Kastellet tilrettelagt et undervisningsforløb, hvor skoleeleverne får et indtryk af de hvervede soldaters dagligdag i Kastellet omkring midten af 1700tallet. Som et element i dette forløb, iklædes enkelte af børnene rekonstruerede uniformer, hvori de bl.a. gennemfører en tidstypisk ceremoni som faneeden. For at kunne gennemføre dette rollespil, skulle der fremstilles uniformer til 2 menige musketerer, en auditør, en fændrik, en kompagnichef og regimentschefen. Rekonstruktionen af uniformerne blev udført af tekstilhåndværker Annette Maslak i samarbejde med museumsinspektør Karsten Skjold Petersen. Udover uniformerne indebar projektet rekonstruktion af Oldenborgske Regiments fane, samt to pigekjoler. Disse genstande blev fremstillet af tekstilhåndværker Bente Kristensen.
Kildegrundlaget.
Fra 1700tallet findes kun ganske få uniformsgenstande bevaret. Tøjhusmuseet råder eksempelvis kun over én kjole, der stammer fra 1790. Fra perioden omkring 1764 råder Tøjhusmuseet kun over en officershat. På Frederiksborgmuseet findes derudover en ringkrave fra perioden. Da det fysiske kildemateriale var så spinkelt, måtte rekonstruktionen i høj grad basere sig på samtidige tegninger og uniformsreglementer.
Dog blev der på Rigsarkivet gjort et enestående fund i form af to referenceskrivelser fra hhv. en dansk og en tysk klædesfabrik, begge fra netop 1764. De to skrivelser var pålimet ufalmede klædesprøver der afslørede materialernes farve og kvalitet. Det fremgik endvidere af den ene prøve, at Oldenborgske Regiment fik sin uniform med hvid kendingsfarve i 1761. I årtierne før og efter havde regimentet ellers mørkegrøn kendingsfarve. Da slidterminen ifølge munderingsreglementet var 3 år ved vi, at den hvide farve blev båret til ind i 1764.
Af samtidige tegninger findes dels Carl Bertram: Vorstellung der sämtlichen königl. Dänischen Armee, worinnen zur eigentlichen Kenntniss der Uniform von jeden Regimente ein Officier und Gemeiner in völliger Mondirung abgebildet sind… Kbh. 1761, dels et anonymt værk fra Preussen, der almindeligvis benævnes spionbogen: Uniformes der Ober Officiers und Gemeinen eines jeden Corps und Regiments von der gantzen Königl. Dänischen Armée in den Jahren 1762, 1763. Abgezeichnet und nach der Couleur illuminiert. Det første værk afbilder en officer og en menig fra Oldenborgske Regiment i fuld figur, det andet blot en kjole for hhv. officer og menig. Disse tegninger blev suppleret med tegninger af andre regimenters uniformer fra både før og efter året 1764. Hver især kunne de afsløre en række detaljer. Tegningerne oplyste imidlertid intet om hvilke materialer de enkelte uniformsgenstande var fremstillet af. Disse oplysninger blev fremdraget af periodens uniformsreglementer og øvrige uniformsbestemmelser.
Uniformskjoler
Kjolernes snit er rekonstrueret på baggrund af de samtidige danske tegninger samt udgivne snitmønstre fra bevarede udenlandske uniformer. Kjolerne er fremstillet af rødt klæde, med råhvidt bajfoer (d.v.s. lærredsvævet kamgarnsuld) samt rabatter, krave og ærmeopslag af hvidt klæde. Egentlig burde menigkjolerne have været syet af mindre fint valket klæde end officerernes, men leverandøren havde visse mindstemål. Økonomien i projektet tillod ikke, at museet hjemtog en hel rulle af det mindre fine menigklæde. Alle kjolerne er derfor fremstillet i den finere officerskvalitet.
Kjolerne er for så vidt ens for hhv. menige og officerer. Forskellen består og bestod i de såkaldte sløjfer der findes på kjolens forstykke, på ærmeopslagene, på lommeklapperne og bag på lænden. På menigkjolerne er sløjferne lavet af gule uldtresser, på officerernes af guldbroderi. I dag kan sådanne broderier fremstilles på maskine til en brøkdel af prisen for håndbroderi. For at forenkle processen, valgte vi at lade sløjferne brodere på små klædesstykker som derefter blev syet på uniformerne. Oprindelig var sløjferne broderet direkte på uniformen, og officerssløjferne var i øvrigt fremstillet af rigtig guldtråd. Dette kan stadigvæk fås, men er selvsagt rasende dyrt. Valget faldt derfor på en syntetisk guldtråd der ligner den rigtige vare ganske godt.
Markedets udvalg af knapper er overordentlig stort og det lykkedes at finde nogle der ligner de oprindelige flade messingknapper. I samtiden brugte soldaterne meget tid på at polere knapper. For at undgå dette, valgte vi nogle moderne gyldne knapper der ligner nypudsede messingknapper, men som ikke kræver pudsning fremover.
Auditøren bar ikke en rigtig uniform. Ifølge uniformsbestemmelserne skulle han således blot bære "en simpel rød klædning".
|
Carl Bertrams trykte og håndkolorerede uniformsværk fra 1761 gengiver en officer og en menig for hvert regiment.
Den såkaldte Spionbog fra omkring 1763. Værket blev fremstillet i Preussen og viser kjole og vest for hvert regiment.
|
