Logo

Idé - Engagement - Mennesker. Hjemmeværnet 1949-2009

UDGÅET!

Af Jens Ole Christensen.
Redaktion: Kommunikationschef Tonny Bender Christensen, hjemmeværnet og museumsinspektør Jens Ole Christensen, Statens Forsvarshistoriske Museum.

Det er et toptrimmet hjemmeværn, der her i 2009 runder sit 60-års jubilæum. Fra at være et barn af modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og et vigtigt element i mobiliseringsforsvaret under Den kolde Krig har hjemmeværnet omstillet sig til en ny virkelighed. Med støtte til forsvaret både nationalt og internationalt. Og i langt højere grad end tidligere med støtte til de civile myndigheder.

Denne publikation er udgivet i samarbejde mellem hjemmeværnet og Statens Forsvarshistoriske Museum. Hjemmeværnet arbejder gennem hjemmeværnets historiske virksomhed med at sikre og dokumentere vores historie. Statens Forsvarshistoriske Museum er museum for dansk forsvars historie, og arbejder herunder også med hjemmeværnets kulturhistorie.

Det er vores ønske, at publikationen vil give nogle glimt fra den rejse, hjemmeværnet har været på, fra 1940'erne til 2000'erne; nogle glimt af mennesker og deres engagement, set med historikerens øjne. Hjemmeværnets historie, årti for årti, i lyset af nationale og internationale skelsættende historiske begivenheder.

Samtidig er den en opfordring til såvel at bruge historiens erfaringer, som til at tænke på fremtidens udfordringer. Den er endelig en hyldest og en stor tak til alle de danskere, der har gjort tjeneste i hjemmeværnet gennem nu 60 år.

Andre publikationer
2009. 65 sider, illustreret farver/sh
Læs mere » Hjemmeværnet

  Idé - Engagement - Mennesker. Hjemmeværnet 1949-2009. Af Jens Ole Christensen