
Tøjhusmuseet
Andre publikationer
Hans Christian Bjerg:
Dansk Orlogshistorie 1510-2010
Danmark har på grund af sin geografiske beliggenhed ved indsejlingen til Østersøen altid været en maritim nation. Beliggenheden begunstigede tidligt en statsdannelse, inden for hvilken havet forbandt rigets forskellige dele, såsom, udover det egentlige Danmark med Jylland og øerne, Nordtyskland, det sydlige Sverige og Norge. Forsvaret blevet klaret gennem den såkaldte ledingsordning, der trådte i kraft når landet skulle forsvares. Kanonens fremkomst medførte behov for større krigsskibe, som kongen stod for. Dette styrkede kongemagten og dannelsen af en nationalstat.
Siden 1500 har der eksisteret en permanent orlogsflåde i Danmark. En egentlig oprettelsesdato kendes ikke, men den 10. august 1510 udnævntes en øverste chef for denne flåde. Denne flådes historie gennem de efterfølgende 500 år, som berettes her, er også Danmarks historie. En historie om kampen for dominansen i Østersøen gennem flere århundrede, for den danske søhandel og for overlevelse, når Danmark blev angrebet.
I perioden op til 1800 var Danmark en markant magt med en betydelig flåde,der både blev benyttet som politisk instrument, og som holdt forbindelserne vedlige mellem landsdelene og til de danke kolonier, ligesom den varetog beskyttelsen af den danske handel på Middelhavet.
Efter at Danmark i 1800-tallet blev en småstat, har flåden fortsat varetaget landets interesser på og fra havet. Siden 1990 har Danmark deltaget i internationale fredsbevarende operationer. Dette har bragt den danske flåde ud på de store have igen.
Statens Forsvarshistoriske Museum 2010
192 sider. Illustreret
Pris: 100,00 kr.
1. oplag er udsolgt
2. oplag er med forord af Tim Sloth Jørgensen